Maksimal udsalgspris

Alt hvad du behøver at vide som CFO om: Transfer Pricing i Indien

 

Hvis du er en virksomhed, der opererer i flere lande, skal du overholde de juridiske regler om Transfer Pricing, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har fastsat i alle disse lande. På den måde forsøger man at forhindre virksomheder i at slippe af sted med deres overskud gennem sindrige konstruktioner i lande med meget lave skattesatser og dermed unddrage sig skat. Også i Indien bliver disse koncerninterne transaktioner nøje overvåget af denne grund. Det er derfor vigtigt for en europæisk virksomhed med grænseoverskridende koncerninterne transaktioner at være opmærksom på og overholde Transfer Pricing-reglerne i Indien.

Transfer pricing - 3 lastbiler i træk på motorvejen nær en større by

Hvad er transfer pricing?

Transfer Pricing (TP) er interne transfer pricing for levering af varer, tjenester eller intellektuelle ejendomsrettigheder inden for tilknyttede virksomheder. Med en transfer pricing-politik bliver det klart, hvor den internationale virksomhed tjener sit overskud, og i hvilke lande dette overskud skal beskattes. Gennem en transfer pricing-politik er det også klart, hvordan en koncerns gensidige priser fastsættes. 

 Transaktioner, der finder sted mellem nærtstående parter, skal følge det såkaldte armslængdeprincip i henhold til OECD's retningslinjer. Det betyder, at afregningsprisen mellem nærtstående parter skal være lig med den pris, som uafhængige parter opkræver af hinanden under ukontrollerede omstændigheder. Det drejer sig om transaktioner såsom: 

  • køb, salg eller leasing af materielle eller immaterielle goder 

  • Tjeneste 

  • låne eller udlåne penge, 

  • enhver transaktion, der påvirker overskud, indkomst, tab eller aktiver

  • gensidig aftale mellem AE'er om deling af omkostninger og udgifter.

Interne afregningspriser i Indien

Afsnit 92 til 92F i den indiske indkomstskattelov, 1961 indeholder retningslinjer for beregning af TP og de procedurer, der skal følges for transaktioner indgået mellem to eller flere virksomheder, der tilhører samme koncern. Indisk TP-lovgivning er i høj grad påvirket af OECD's TP-retningslinjer, men de tilpasses for specifikt at imødekomme behovene i det indiske skattesystem.

Anvendelsesområdet for transfer pricing-regler

Transfer Pricing Regulations (TPR) gælder for alle virksomheder, der indgår en international transaktion eller grænseoverskridende transaktioner med en associeret virksomhed (AE). Målet er at nå frem til en armslængdepris (ALP). Dette er en afregningspris svarende til den pris, som uafhængige parter opkræver af hinanden under ukontrollerede omstændigheder. I Indien ville dette svare til markedsdetailpris (MRP). MRP er den maksimale pris, som producenten opkræver for et produkt, der sælges i Indien. Detailhandlere kan dog vælge at sælge produkter for mindre end MRP.

Armslængdepris (ALP)

Armslængdeprisen (ALP) eller den afregningspris, som parterne ville have opkrævet, hvis det havde været en transaktion mellem to ukendte parter, skal fastsættes i Indien ved hjælp af en af følgende metoder, der er fastsat ved lov:

  • Sammenlignelig ukontrolleret pris (CUP) metode;

  • Videresalgsprismetode (RPM);

  • Cost plus metode (CPM);

  • Profit split metode (PSM);

  • Transaktionsmæssig nettomarginmetode (TNMM);

  • Sådanne andre metoder.

I den forbindelse har Centralrådet for Direkte Skatter anført, at »sådanne andre metoder« kan være enhver metode, der tager hensyn til den pris, der opkræves for de samme eller lignende transaktioner med eller mellem ikke-associerede selskaber under lignende omstændigheder og under hensyntagen til alle relevante faktiske omstændigheder.

Ingen af metoderne ses som en prioritet af de indiske skattemyndigheder. Den mest hensigtsmæssige metode til transaktionen bestemmes på grundlag af transaktionens art og klasse eller af de personer og funktioner, der er forbundet med den.

Associeret virksomhed (AE)

En virksomhed er en associeret virksomhed (AE), hvis den deltager i ledelsen af og/eller kontrollerer en anden virksomhed. Deltagelse kan være direkte eller indirekte eller gennem en eller flere formidlere. Kontrol defineres bredere end at have aktier, stemmerettigheder eller beføjelse til at udpege et selskabs bestyrelse. At have gæld og kontrol over forskellige dele af forretningsaktiviteterne, såsom råvarer, salg og immaterielle aktiver, falder også ind under den juridiske definition.

Dokumentation til interne afregningspriser

I Indien, som i Europa, er der dokumentationskrav for transfer pricing. Det er baseret på OECD's retningslinjer og kræver, at virksomheder udarbejder tre dokumenter:

  1. Master-fil: Dette er nødvendigt for at holde styr på oplysninger om virksomheden, herunder oplysninger om dens finansielle og ikke-finansielle aktiviteter.

  2. Lokal fil: Dette bør omfatte alle relevante oplysninger om selskabets koncerninterne transaktioner i hvert enkelt land.

  3. Land for land-rapport (CbCR): CbCR bør indeholde oplysninger om indkomst, betalte skatter og foranstaltninger for økonomiske aktiviteter i lande, hvor virksomheden opererer.

Desuden er det også obligatorisk at indhente en uafhængig revisionspåtegning for alle internationale transaktioner mellem AE'er. Der bør også opbevares oplysninger om valget af den mest hensigtsmæssige metode til bestemmelse af ALP. Grupper, der forbliver under tærsklen på 10 mio. INR med internationale transaktioner, er ikke forpligtet til at opbevare denne dokumentation. Men selv i disse tilfælde er det bydende nødvendigt, at der kan fremlægges dokumentation, der kan underbygge den valgte armslængdepris for de internationale transaktioner.

Bevisbyrde

Ansvaret for at bestemme den rigtige ALP ligger hos skatteyderne, med andre ord virksomheden. ALP skal være i overensstemmelse med den gældende transfer-pricing lovgivning og understøttes af den foreskrevne dokumentation. Hvis skatteembedsmanden mener, at: 

  • den pris, der opkræves i den internationale transaktion, ikke er fastsat i overensstemmelse med de foreskrevne ALP-metoder

  • oplysninger og dokumenter vedrørende den internationale transaktion ikke er blevet opbevaret og vedligeholdt i overensstemmelse med TPR

  • de oplysninger eller data, der anvendes til beregning af ALP, ikke er korrekte eller pålidelige

  • virksomheden har undladt at fremlægge oplysninger eller dokumenter, som den burde have indsendt 

\ u2012 kan det afvise virksomhedens ALP og overføre sagen til en Transfer Pricing Officer (TPO), som vil indlede en undersøgelse. Hvis dette viser, at virksomheden har undladt at oplyse visse indtægter, kan den indberettede indkomst for skatteyderne eller ALP justeres til et beløb, der er i overensstemmelse med TPR. I mange tilfælde pålægges der også en bøde.

Disse bøder er knyttet til forkerte interne afregningspriser i Indien:

oversigt over sanktioner i tilfælde af forkert anvendelse af transfer pricing

Avancerede prisaftaler (APA'er)

Tvistbilæggelsesprocessen i Indien er langsom og meget tidskrævende. Derfor har regeringen indført et alternativ: Advance Pricing Agreement (APA). APA er en proceduremæssig aftale mellem skattesubjektet og skattemyndigheden for at undgå en tvist om interne afregningspriser ved på forhånd at fastsætte et sæt kriterier, der skal anvendes inden for en bestemt tidsramme for specifikke grænseoverskridende, kontrollerede transaktioner og dermed forudbestemt ALP. 

Ensidige APA'er med CBDT beskytter virksomheder mod indisk-initierede ALP-justeringer. Derudover bidrager dette til at skabe skattesikkerhed, reducere sagsomkostningerne og forhindre dobbeltbeskatning. Skatteyderen skal indsende en årlig årlige overholdelsesrapport (ACR).

APA'er kan også indgås bilateralt mellem to lande. I november 2017 indgik Indien sine første bilaterale forhåndsprisaftaler (APA'er) vedrørende elektronik- og teknologisektoren med Holland.

Tjekliste til interne afregningspriser i Indien

De indiske skattemyndigheder slår meget hårdt ned på TP-misbrug. Manglende overholdelse af gældende TP-regler resulterer i bøder og betydelig indblanding i forretningsdriften fra skattemyndighedernes side. Uanset størrelse bør virksomheder nøje overvåge, at deres internationale transaktioner overholder retningslinjerne for TP i Indien, er robuste nok til at blive kontrolleret af skattemyndighederne og er designet til at afbøde utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Hold derfor følgende tjekliste ved hånden og sørg for, at du altid er forberedt:

  • Kender du armslængdeprincippet? Sørg for, at du er bekendt med TP-reglerne i Indien for ikke at være i mørket.

  • Find ud af, hvordan armslængdeprincippet beregnes i Indien, og om din interne prisfastsættelse opfylder gældende TP-standarder.

  • Er din TP-dokumentation i orden? Opret grundig dokumentation. Forbered årlig dokumentation for interne afregningspriser efter behov.

  • Gennemgå din politik regelmæssigt.

  • Vær altid revisionsklar. Typisk kan revisioner gå 3 til 5 år tilbage, hvilket gør det endnu sværere at få alt det rigtige papirarbejde på plads på et øjeblik.

Dedikeret guide til CFO'er med aktiviteter i Indien

Det indiske skattesystem kan være en reel hovedpine for europæiske CFO'er med aktiviteter i Indien. For at give dig mere indsigt i det komplekse skatte- og økonomisystem, som enhver CFO i Indien har at gøre med, har Consultancy IndiaConnected derfor skabt en indsigtsfuld manual, hvor de hyppigst stillede skattespørgsmål diskuteres.

Vi kan naturligvis til enhver tid støtte dig i sådanne sager. Fra at skaffe alle nødvendige dokumenter til din første eksport fra Europa til at tage os af hele back-office for din indiske enhed, så du altid kan fokusere fuldt ud på dine aktiviteter i Indien. Kontakt os her.


Praveen Singal

Finansiel rådgiver - IndiaConnected

Denne artikel er skrevet i samarbejde med IndiaConnecteds finansielle rådgiver, Praveen Singal.

Singal har over 25 års erfaring med at etablere succesfulde forretningsstrategier for europæiske virksomheder, der ønsker at starte op i Indien, og med finansiel analyse og compliance.

Han er også uddannet statsautoriseret revisor med speciale i indisk beskatning.


 

Trin-for-trin plan for eksport til Indien

 

Tillykke, du har bragt din første indiske kunde ind! Eksport af dine produkter til Indien kan begynde. Men hvordan griber man det smart an, og hvilke praktiske forhold skal man tage højde for?

Trin-for-trin plan for eksport til Indien

1. Hvilke dokumenter har du brug for til eksport til Indien?

Indiske toldmyndigheder har forskellige dokumentkrav afhængigt af den type produkt, du vil eksportere (et godt overblik over de specifikke krav til dit produkt kan findes her), men der er tre standarddokumenter, der altid er nødvendige:

Regning for indrejse
En postregning indeholder oplysninger om den nøjagtige art, mængde og værdi af de varer, der er landet eller kommet ind i landet. Hvis varerne fortoldes via EDI-systemet (Electronic Data Interchange), indsendes der ingen formel postregning, da den genereres i computersystemet. Importøren skal dog indsende en fragtangivelse til behandling af fortoldningen af varerne. 

Hvis indgangsregningen indgives uden brug af EDI-systemet, er importøren forpligtet til at indsende dokumentation, herunder et oprindelsescertifikat, inspektionscertifikat, veksel, handelsfakturaen/pakkelisten. Når varerne er ankommet, undersøger og gennemgår toldembedsmændene oplysningerne i postregningen og matcher dem med de importerede varer. Hvis der ikke er uregelmæssigheder, udsteder embedsmændene en "pass out order", hvorved de importerede varer frigives af toldmyndighederne.

Handelsfaktura/pakkeliste
Handelsfakturaen er en salgskontrakt udstedt af eksportøren til importøren. Det hjælper toldmyndighederne med at bestemme varernes værdi for at bestemme mængden af skatter, der skal betales. En del af fakturaen er pakkelisten, en specificeret liste over oplysninger om varerne, som skal indeholde følgende elementer:

  • Beskrivelse af varerne

  • Mængde og vægt

  • Antal pakker

  • Emballagetype (palle, kasse, kasse osv.)

  • Mærker og numre 

  • Transportørens navn 

  • Dato for udførsel

  • Eksportlicensnummer

Konnossement / Airway Bill
Dette er det vigtigste dokument i forsendelsesprocessen for eksportører. En konnossement er et vigtigt juridisk bindende dokument, hvor blandt andet typen, mængden og destinationen for de transporterede varer er angivet, samt oplysninger om afsender, transportør og køber / modtager. For at sikre en problemfri transport af varer fra oprindelse til bestemmelsesstedet og hurtig fortoldning skal eksportøren indhente et korrekt og fuldstændigt fragtbrev fra rederiet/speditøren og sende det til importøren.

Vi ved af erfaring, at de indiske myndigheder nogle gange kommer med nye, ukendte krav. Derfor anbefaler vi eksportører at arbejde med en erfaren indisk importør og / eller toldklareringsagent. Første gang du eksporterer et produkt, skal du også være ekstra opmærksom på varebeskrivelsen og HS-koden. Den første registrering bruges af det indiske toldvæsen som reference for fremtidige lignende forsendelser. Hvis dit produkt ved et uheld ender i en anden klassifikation (med højere importafgifter), kan du ikke ændre det.

2. Hvordan importerer du midlertidigt en forsendelse til Indien?

Hvis du googler de nødvendige dokumenter til en midlertidig import til Indien, vil du snart ende med ATA-carnetet. Men vær opmærksom på, atATA-carnetet i handelskammeret kun giver dig mulighed for at importere midlertidigt udstillingsmateriale i Indien. For professionelt materiale, handelsprøver, posttrafik og transit af varer kræves yderligere dokumenter. Der skelnes også mellem midlertidig indførsel af f.eks. en maskine (til demonstrationsformål) og import af råvarer til forarbejdning til halvfabrikata eller færdigvarer bestemt til eksport. Vores lokale eksperter er altid ajour med den seneste udvikling og ved præcis, hvad du har brug for for at få dine produkter ind i landet uden besvær.

3. Hvilke handelshindringer er der i Indien?

Ud over de høje importafgifter er der et importforbud eller stærk regulering for nogle produktgrupper, et godt overblik kan findes her. Udenlandske produkter skal i stigende grad have en BIS-registrering .

4. Hvad er importtolden og importafgifterne for mit produkt i Indien?

Indien har relativt høje importafgifter. I gennemsnit er afgifterne mellem 27 og 30 procent. For alkohol, biler og andre luksusprodukter er afgifterne endnu højere. På den anden side er nogle lægemidler og mange fødevarer (delvist) fritaget for importafgifter. Når du sælger varer til den indiske regering og til femstjernede hoteller, er de normalt også fritaget for importafgifter. De høje importafgifter betyder, at det kan være interessant at etablere sin egen fabrik eller sit eget produktionsanlæg i Indien eller at outsource produktionen til det indiske marked til en indisk part. Vil du vide, hvilken importafgift der gælder for dit specifikke produkt? Se her.

 5. Hvilke krav skal emballage opfylde i Indien?

Alle færdigpakkede forbrugsvarer (fødevarer og nonfoodvarer) skal på importtidspunktet være forsynet med en importetiket, der indeholder følgende oplysninger:

  • Importørens navn og adresse

  • Generelt produktnavn eller produktbeskrivelse

  • Nettovolumen eller -mængde (udtrykt i det metriske system: milliliter, liter, gram eller kilo)

  • Dato for import og produktion

  • MRP: Maksimal detailpris. (Dette er forbrugerprisen inklusive alle skatter, som produktet kan sælges til forbrugeren.)

For nogle produktgrupper gælder der særlige krav, f.eks. fødevarer, se f.eks. her. Andre nyttige oplysninger om emballage- og mærkningskrav, der gælder i Indien for specifikke produktkategorier, kan findes her