Gennemførelse af due diligence i Indien

Den nederlandske oversættelse af due diligence er "med rettidig omhu". I modsætning til i Holland har du som køber ingen juridisk forpligtelse til at undersøge i Indien. Ikke desto mindre er det afgørende at screene baggrunden for den indiske fest grundigt, før du begynder at arbejde med din forretningspartner. For eksempel udfører du en grundig due diligence af et indisk firma (Private Limited).

Rettidig omhu i Indien

Due diligence udføres normalt, før køberen eller investoren køber en virksomhed eller investerer i en virksomhed. Det omtales nogle gange som en revision, men en ordentlig due diligence-proces går videre end blot at tjekke regnskabet.

Due diligence hjælper med at træffe den rigtige beslutning og mindske de risici, der er forbundet med forretningstransaktionen. Begge parter indgår normalt en fortrolighedsaftale, før de starter en due diligence, da følsomme finansielle, operationelle, juridiske og lovgivningsmæssige oplysninger afsløres under due diligence-processen.

Det er selskabets sælgers eller aktionærens ansvar at fremlægge de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre due diligence. Indien er ikke anderledes. Typisk er nedenstående dokumenter forpligtet til at udføre due diligence med en privat begrænset. Alle disse dokumenter skal gennemgås grundigt af en ekspert i Indien for at træffe en informeret beslutning:

Gennemgang af MCA-dokumenter

En stor del af en virksomheds due diligence kan udføres med hjælp fra Ministry of Corporate Affairs (MCA). MCA regulerer forretningsanliggender i Indien gennem Companies Act, 1956, 2013 og andre relaterede love og regler. Alle virksomheder i Indien skal indsende deres regnskaber og aktionærdata til MCA. Disse oplysninger (stamdata) for hver virksomhed kan derfor tilgås via MCA's hjemmeside.  

Dokumenterne godkendes af Registrar of Companies (ROC), før de indleveres til MCA. Alle dokumenter, der er arkiveret hos ROC, er tilgængelige mod betaling. Oplysningerne fra MCA er tilgængelige i en dag og gives i henhold til loven om ret til information. De oplysninger, der indsamles i dette trin, omfatter blandt andet følgende:

1. Årsregnskaber;
2. Årsrapporter;
3. Retssager mod direktøren eller virksomheden;
4. Panteret i aktiver;
5. Ethvert problem med manglende overholdelse af love/regulativer.

Der er hovedsagelig tale om dokumenter, der er indgivet efter den 16. september 2006. Før denne dato blev dokumenter indsendt til ROC i fysisk form. Disse dokumenter blev opbevaret i den respektive ROC og er ikke tilgængelige online. For at inspicere disse dokumenter skal man besøge den relevante ROC.

Omdømme

Ud over juridiske oplysninger er det klogt at undersøge virksomhedens omdømme på markedet. Hvordan er virksomheden generelt kendt af kunder, leverandører, medarbejdere og andre interessenter? Har virksomheden et godt og troværdigt navn på markedet? Har virksomheden et godt betalingsomdømme? Har virksomheden indgået i andre strategiske samarbejder før, og hvordan er det gået? 

Ud over indiske virksomheders egne hjemmesider (som regel på engelsk) kan brancheforeningen for den sektor, virksomheden opererer i, være en interessant informationskilde til dette formål. Der findes også en række vigtige nationale erhvervsorganisationer i Indien, hvoraf mange har regionale afdelinger. De vigtigste er:

• Sammenslutningen af indisk industri (CII): www.cii.in

• Sammenslutningen af indiske handels- og industrikamre (FICCI): www.ficci.com

• De associerede handelskamre i Indien (ASSOCHAM): www.assocham.org

• Handels- og Industrikammeret (PHD): www.phdcci.in

Endelig kan du på webstedet for Credit Information Bureau (India) Limited (CIBIL) se kredithistorikken for en person, virksomhed eller partnerskab. Eventuelle tvister / sager, der er anlagt mod virksomheden, kan kontrolleres, og også om de nogensinde tidligere er blevet erklæret en bevidst misligholder.

Tænker du på en fusion, M&A eller etablering af et joint venture?

Partnerskab med en indisk virksomhed kan være en god måde at komme ind på det indiske marked på. Med en god indisk partner har du straks et omfattende netværk, viden om markedet og deler forretningsrisikoen. Men der er juridiske regler og betingelser forbundet med at etablere et sådant partnerskab.

IndiaConnected hjælper virksomheder med at realisere fusioner, M&A og joint ventures som en betroet rådgiver og sparringspartner. Vi støtter parterne i hele processen: fra partnersøgning til due diligence og forhandlinger.

Er du interesseret i at finde en passende partner i Indien? Eller vil du gerne vide mere om, hvad der kræves for et opkøb eller et joint venture?

Alt hvad du behøver at vide som CFO om: Transfer Pricing i Indien

Hvis du er en virksomhed, der opererer i flere lande, skal du overholde de juridiske regler om Transfer Pricing, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har fastsat i alle disse lande. På den måde forsøger man at forhindre virksomheder i at slippe af sted med deres overskud gennem sindrige konstruktioner i lande med meget lave skattesatser og dermed unddrage sig skat. Også i Indien bliver disse koncerninterne transaktioner nøje overvåget af denne grund. Det er derfor vigtigt for en europæisk virksomhed med grænseoverskridende koncerninterne transaktioner at være opmærksom på og overholde Transfer Pricing-reglerne i Indien.

Hvad er transfer pricing?

Transfer Pricing (TP) er interne transfer pricing for levering af varer, tjenester eller intellektuelle ejendomsrettigheder inden for tilknyttede virksomheder. Med en transfer pricing-politik bliver det klart, hvor den internationale virksomhed tjener sit overskud, og i hvilke lande dette overskud skal beskattes. Gennem en transfer pricing-politik er det også klart, hvordan en koncerns gensidige priser fastsættes. 

 Transaktioner, der finder sted mellem nærtstående parter, skal følge det såkaldte armslængdeprincip i henhold til OECD's retningslinjer. Det betyder, at afregningsprisen mellem nærtstående parter skal være lig med den pris, som uafhængige parter opkræver af hinanden under ukontrollerede omstændigheder. Det drejer sig om transaktioner såsom: 

• køb, salg eller leasing af materielle eller immaterielle goder 

• Tjeneste 

• låne eller udlåne penge, 

• enhver transaktion, der påvirker overskud, indkomst, tab eller aktiver

• gensidig aftale mellem AE'er om deling af omkostninger og udgifter.

Interne afregningspriser i Indien

Afsnit 92 til 92F i den indiske indkomstskattelov, 1961 indeholder retningslinjer for beregning af TP og de procedurer, der skal følges for transaktioner indgået mellem to eller flere virksomheder, der tilhører samme koncern. Indisk TP-lovgivning er i høj grad påvirket af OECD's TP-retningslinjer, men de tilpasses for specifikt at imødekomme behovene i det indiske skattesystem.

Anvendelsesområdet for transfer pricing-regler

Transfer Pricing Regulations (TPR) gælder for alle virksomheder, der indgår en international transaktion eller grænseoverskridende transaktioner med en associeret virksomhed (AE). Målet er at nå frem til en armslængdepris (ALP). Dette er en afregningspris svarende til den pris, som uafhængige parter opkræver af hinanden under ukontrollerede omstændigheder. I Indien ville dette svare til markedsdetailpris (MRP). MRP er den maksimale pris, som producenten opkræver for et produkt, der sælges i Indien. Detailhandlere kan dog vælge at sælge produkter for mindre end MRP.

Armslængdepris (ALP)

Armslængdeprisen (ALP) eller den afregningspris, som parterne ville have opkrævet, hvis det havde været en transaktion mellem to ukendte parter, skal fastsættes i Indien ved hjælp af en af følgende metoder, der er fastsat ved lov:

• Sammenlignelig ukontrolleret pris (CUP) metode;

• Videresalgsprismetode (RPM);

• Cost plus metode (CPM);

• Profit split metode (PSM);

• Transaktionsmæssig nettomarginmetode (TNMM);

• Sådanne andre metoder.

I den forbindelse har Centralrådet for Direkte Skatter anført, at »sådanne andre metoder« kan være enhver metode, der tager hensyn til den pris, der opkræves for de samme eller lignende transaktioner med eller mellem ikke-associerede selskaber under lignende omstændigheder og under hensyntagen til alle relevante faktiske omstændigheder.

Ingen af metoderne ses som en prioritet af de indiske skattemyndigheder. Den mest hensigtsmæssige metode til transaktionen bestemmes på grundlag af transaktionens art og klasse eller af de personer og funktioner, der er forbundet med den.

Associeret virksomhed (AE)

En virksomhed er en associeret virksomhed (AE), hvis den deltager i ledelsen af og/eller kontrollerer en anden virksomhed. Deltagelse kan være direkte eller indirekte eller gennem en eller flere formidlere. Kontrol defineres bredere end at have aktier, stemmerettigheder eller beføjelse til at udpege et selskabs bestyrelse. At have gæld og kontrol over forskellige dele af forretningsaktiviteterne, såsom råvarer, salg og immaterielle aktiver, falder også ind under den juridiske definition.

Dokumentation til interne afregningspriser

I Indien, som i Europa, er der dokumentationskrav for transfer pricing. Det er baseret på OECD's retningslinjer og kræver, at virksomheder udarbejder tre dokumenter:

1. Master-fil: Dette er nødvendigt for at holde styr på oplysninger om virksomheden, herunder oplysninger om dens finansielle og ikke-finansielle aktiviteter.

2. Lokal fil: Dette bør omfatte alle relevante oplysninger om selskabets koncerninterne transaktioner i hvert enkelt land.

3. Land for land-rapport (CbCR): CbCR bør indeholde oplysninger om indkomst, betalte skatter og foranstaltninger for økonomiske aktiviteter i lande, hvor virksomheden opererer.

Desuden er det også obligatorisk at indhente en uafhængig revisionspåtegning for alle internationale transaktioner mellem AE'er. Der bør også opbevares oplysninger om valget af den mest hensigtsmæssige metode til bestemmelse af ALP. Grupper, der forbliver under tærsklen på 10 mio. INR med internationale transaktioner, er ikke forpligtet til at opbevare denne dokumentation. Men selv i disse tilfælde er det bydende nødvendigt, at der kan fremlægges dokumentation, der kan underbygge den valgte armslængdepris for de internationale transaktioner.

Bevisbyrde

Ansvaret for at bestemme den rigtige ALP ligger hos skatteyderne, med andre ord virksomheden. ALP skal være i overensstemmelse med den gældende transfer-pricing lovgivning og understøttes af den foreskrevne dokumentation. Hvis skatteembedsmanden mener, at: 

• den pris, der opkræves i den internationale transaktion, ikke er fastsat i overensstemmelse med de foreskrevne ALP-metoder

• oplysninger og dokumenter vedrørende den internationale transaktion ikke er blevet opbevaret og vedligeholdt i overensstemmelse med TPR

• de oplysninger eller data, der anvendes til beregning af ALP, ikke er korrekte eller pålidelige

• virksomheden har undladt at fremlægge oplysninger eller dokumenter, som den burde have indsendt 

\ u2012 kan det afvise virksomhedens ALP og overføre sagen til en Transfer Pricing Officer (TPO), som vil indlede en undersøgelse. Hvis dette viser, at virksomheden har undladt at oplyse visse indtægter, kan den indberettede indkomst for skatteyderne eller ALP justeres til et beløb, der er i overensstemmelse med TPR. I mange tilfælde pålægges der også en bøde.

Disse bøder er knyttet til forkerte interne afregningspriser i Indien:

Avancerede prisaftaler (APA'er)

Tvistbilæggelsesprocessen i Indien er langsom og meget tidskrævende. Derfor har regeringen indført et alternativ: Advance Pricing Agreement (APA). APA er en proceduremæssig aftale mellem skattesubjektet og skattemyndigheden for at undgå en tvist om interne afregningspriser ved på forhånd at fastsætte et sæt kriterier, der skal anvendes inden for en bestemt tidsramme for specifikke grænseoverskridende, kontrollerede transaktioner og dermed forudbestemt ALP. 

Ensidige APA'er med CBDT beskytter virksomheder mod indisk-initierede ALP-justeringer. Derudover bidrager dette til at skabe skattesikkerhed, reducere sagsomkostningerne og forhindre dobbeltbeskatning. Skatteyderen skal indsende en årlig årlige overholdelsesrapport (ACR).

APA'er kan også indgås bilateralt mellem to lande. I november 2017 indgik Indien sine første bilaterale forhåndsprisaftaler (APA'er) vedrørende elektronik- og teknologisektoren med Holland.

Tjekliste til interne afregningspriser i Indien

De indiske skattemyndigheder slår meget hårdt ned på TP-misbrug. Manglende overholdelse af gældende TP-regler resulterer i bøder og betydelig indblanding i forretningsdriften fra skattemyndighedernes side. Uanset størrelse bør virksomheder nøje overvåge, at deres internationale transaktioner overholder retningslinjerne for TP i Indien, er robuste nok til at blive kontrolleret af skattemyndighederne og er designet til at afbøde utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Hold derfor følgende tjekliste ved hånden og sørg for, at du altid er forberedt:

• Kender du armslængdeprincippet? Sørg for, at du er bekendt med TP-reglerne i Indien for ikke at være i mørket.

• Find ud af, hvordan armslængdeprincippet beregnes i Indien, og om din interne prisfastsættelse opfylder gældende TP-standarder.

• Er din TP-dokumentation i orden? Opret grundig dokumentation. Forbered årlig dokumentation for interne afregningspriser efter behov.

• Gennemgå din politik regelmæssigt.

• Vær altid revisionsklar. Typisk kan revisioner gå 3 til 5 år tilbage, hvilket gør det endnu sværere at få alt det rigtige papirarbejde på plads på et øjeblik.

Dedikeret guide til CFO'er med aktiviteter i Indien

Det indiske skattesystem kan være en reel hovedpine for europæiske CFO'er med aktiviteter i Indien. For at give dig mere indsigt i det komplekse skatte- og økonomisystem, som enhver CFO i Indien har at gøre med, har Consultancy IndiaConnected derfor skabt en indsigtsfuld manual, hvor de hyppigst stillede skattespørgsmål diskuteres.

Vi kan naturligvis til enhver tid støtte dig i sådanne sager. Fra at skaffe alle nødvendige dokumenter til din første eksport fra Europa til at tage os af hele back-office for din indiske enhed, så du altid kan fokusere fuldt ud på dine aktiviteter i Indien. Kontakt os her.

---

Praveen Singal

Finansiel rådgiver - IndiaConnected

Denne artikel er skrevet i samarbejde med IndiaConnecteds finansielle rådgiver, Praveen Singal.

Singal har over 25 års erfaring med at etablere succesfulde forretningsstrategier for europæiske virksomheder, der ønsker at starte op i Indien, og med finansiel analyse og compliance.

Han er også uddannet statsautoriseret revisor med speciale i indisk beskatning.

---

De vigtigste skatter i Indien: Her er hvad du behøver at vide om Goods and Services Tax (GST)

Goods and Services Tax (GST) er Indiens version af moms. Alle, der driver forretning i Indien, vil på et tidspunkt blive nødt til at forholde sig til den. I 2017 blev GST indført for at gøre det komplekse eksisterende skattesystem i landet mere gennemsigtigt.

Selvom GST-skatten har gjort det betydeligt lettere at drive forretning i Indien, kan den stadig være en udfordring for europæiske virksomheder, der starter deres aktiviteter i Indien. I denne artikel forklarer vi, hvordan afgiften fungerer, og hvordan den påvirker dig som udenlandsk iværksætter.

Det gamle indiske GST-skattesystem bestod af en akkumulering af indirekte skatter, punktafgifter og tillægsafgifter, der ikke kun blev opkrævet på nationalt niveau, men også på delstatsniveau og endda på byniveau. En vigtig skat, som de indiske delstater opkrævede, var moms, men der var ingen fast national sats for den.

Staterne bestemte uafhængigt af hinanden, hvilken moms der skulle opkræves for et produkt, hvilket resulterede i en masse bureaukrati for virksomhederne. Derudover skulle salg fra stat til stat også betale en Central State Tax (CST) til den nationale regering, hvilket kun yderligere understregede fragmenteringen af det gamle skattesystem.

Alle disse forskellige skatter fra forskellige indiske regeringer skabte en vandfaldseffekt og gjorde skatteunddragelse og korruption relativt let. De indiske skattemyndigheder mistede en masse indtægter som følge heraf, så der var et stort behov for forandring. 

En centraliseret omsætningsafgift

Med den nye Goods and Services Tax kom der i 2017 én central omsætningsafgift for hele Indien. Den forener alle skatter efter produkttype og opkræves på nationalt plan i New Delhi.

Der er fem satser fra 0 % til 28 %, som 1211 kategorier af varer og tjenesteydelser er inddelt under. Under GST-systemet opkræves der skat på ethvert tidspunkt, hvor der tilføjes værdi til produktet, og der foretages et salg. Dette stiger op til det endelige salg til kunden. For at tydeliggøre dette, et forenklet eksempel: 

Se fuld størrelse

Derudover er GST en destinationsbaseret skat. Det betyder, at hvis et produkt fremstilles i staten Andhra Pradesh, men sælges i Karnataka, går afgiften udelukkende til Karnataka. En stor forbedring i forhold til det tidligere system, hvor der skulle betales skat til et andet regeringsorgan ved hvert trin. 

Fordelene ved skat på varer og tjenesteydelser

Listen over fordele ved en centraliseret omsætningsafgift er lang. Først og fremmest forenkler GST i høj grad Indiens uhåndterlige skattesystem. Derudover gør GST det muligt at gøre Indien til et reelt indre marked, hvor fri bevægelighed for varer mellem staterne bliver en realitet.

Det vil give virksomhederne mulighed for at organisere deres distribution fra et centralt landsdækkende lager - i stedet for at skulle oprette det separat i hver stat. Desuden bliver skatteunddragelse sværere, hvilket øger indtægterne for den indiske statskasse. Ovenstående fordele fører igen til positive makroøkonomiske effekter: Det bliver lettere at drive forretning i Indien, (udenlandske) investeringer stiger, den indiske regering kan selv investere mere, og den indiske økonomi vil vokse hurtigere.

Men GST har også ulemper

GST er langt fra perfekt, da den stadig ikke samler skatterne under ét tag. Faktisk er der 38 forskellige: en separat GST for alle 29 stater (SGST) og de syv "unionsterritorier" (UTGST), en føderal GST (CGST) og en integreret GST (IGST) for leverancer af produkter og tjenester mellem staterne.

På trods af, at GST-systemet skulle eliminere vanddunkeffekten og dermed sænke prisen på produkter, er visse produkter faktisk blevet betydeligt dyrere. Siden indførelsen af den nye afgift er produkter som shampoo og deodorant for eksempel pludselig blevet pålagt en højere afgiftssats. 

Hvad betyder GST for dig som europæisk iværksætter i Indien?

Alle europæiske virksomheder, der ønsker at starte deres egen filial, joint venture eller anden form for salgsorganisation i Indien, skal betale denne skat. For at betale denne skat skal man have et PAN-nummer og registrere sig på GST-portalen, hvor man får sin unikke GSTIN-kode. Via denne portal skal man indsende og betale en skatteformular hver måned.

Europæiske virksomheder, der kun eksporterer til Indien, behøver næsten ikke at forholde sig til skatter. Men det er vigtigt at forstå, hvordan GST beskatter den indiske distributør eller importør, du samarbejder med.

GST er en af Indiens vigtigste skatter, udover selvfølgelig selskabsskat og alle mulige andre skatter, såsom Minimum Alternate Tax (MAT), Dividend Distribution Tax (DDT), Custom Duty og Excise Duty.